Frimærker i eBrevFrimærker i eBrev

Som du kender det fra den fysiske verden

eBrev Frimærker

Når du har oprettet din konto og har lavet dit eBrev kan du i butikken inde i systemet købe pakker med frimærker til den endelige forsendelse af dine eBreve.

Stykprisen varierer afhængig af typen, hvor mange du køber af gangen og hvilken kontotype du har valgt. Det er muligt at kombinere køb af flere pakker i samme bestilling.

Et frimærke svarer ligesom ved fysiske breve til en forsendelse til en modtager. Hvis du skal sende ét eBrev til 500 modtagere skal du derfor bruge 500 frimærker.

Frimærkerne i eBrev kan ikke omveksles til penge når de først er købt, og er ikke et gyldigt betalingsmiddel til køb af andre ydelser i eBrev.

A-frimærker

Et A-frimærke sørger for, at din forsendelse bliver prioriteret højere end B- og C-frimærker i den samlede forsendelseskø.

Med A-frimærker bliver der målt præcist hvilke modtagere der klikker på hvlike links i eBrevet, og hvilke modtagere der aktivt har vist eBrevet i deres postprogram (hvis teknisk muligt).

A-Frimærker er gode til invitationer og forsendelser, hvor det er vigtigt at vide om den enkelte modtager har vist eBrevet, eller klikket på et bestemt link.

B-frimærker

Når et eBrev sendes med et B-frimærke bliver der målt det samlede antal visninger og antallet af klik hvert enkelt link i eBrevet modtager (hvis teknisk muligt). Det er derfor den mest økonomiske måde at få statistik over en forsendelse uden at betale for statistik, der muligvis ikke er nødvendigt til faste forsendelser.

B-frimærker er gode til faste forsendelser som nyhedsbreve, hvor man som afsender gerne vil blive klogere på hvad modtagerne generelt læser og klikker på.

C-frimærker

C-frimærker har den laveste prioritet i forsendelseskøen og måler ikke nogen form for statistik og er derfor billigere, da belastningen af systemet er mindre.

Vi anbefaler at bruge C-frimærker hvis man skal sende eBreve, hvor det ikke er vigtigt at måle statistik, eller hvis man selv har et eksternt statistiksystem.

Ligeledes er C-frimærker en billig løsning til forsendelser hvor hastigheden på leveringen ikke er det vigtigste.