Statistik
Bliver du rundtosset af at tænke på statistik?
Med eBrev kan du finde ud af hvor mange gange et eBrev bliver vist og hvilke links der er de mest populære i de enkelte forsendelser og på tværs af alle dine forsendelser.
Ud fra antallet af visninger og klik på de forskellige links sørger systemet automatisk for at beregne en række nøgletal til brug ved evaluering. Det drejer sig om, mest viste eBreve i forhold til modtagere, klikrater i forhold til visninger og mange flere.
eBrev sætter selv statistik på dine links afhængig af dit frimærkevalg, så der er ikke noget med at huske besværlige koder, mærkelige adresse der skal skrives foran eller lignende.
Målsporing af køb og aktivitet
Har du en eBrev Professionel- eller Multi-konto har du mulighed for at måle hvilke nyhedsbreve der giver flest køb i din webshop, eller for eksempel hvilke nyhedsbreve der har resulteret i flest tilmeldinger til en begivenhed.
I modsætning til normal måling af klik på links giver målsporingen dig mulighed for at oprette mål, der kan aktiveres selvom modtageren aktiverer et link i nyhedsbrevet, som peger på en anden side end selve målet. Når en besøgende kommer forbi en side med mål-sporing, måles der automatisk om personen er kommet til siden via et link i et eBrev. Det gælder også selvom modtageren har været omkring andre sider på websitet først.
Ved at placere mål-sporingen på den side der viser kvitteringen i en webshop, eller på websiden med "tak for tilmeldingen"-teksten i en kontakt-formular, har I mulighed for at måle præcist hvor mange og hvilke nyhedsbreve der fører til et salg.
Målsporingen indbygges ved hjælp af simpel HTML-kode der indsættes på den side der skal måles på. Der kan oprettes et ubegrænset antal mål.
Se hvilke websites der giver flest tilmeldinger
Webformularer i eBrev er små stykker af kode, der automatisk viser en tilmeldings-formular til dine besøgende på dit website.
eBrev måler automatisk hvor mange tilmeldinger der er kommet fra de forskellige webformularer i en given periode. Ved at oprette flere webformularer er det derfor muligt at foretage A/B-splittests eller løbende måle hvilke website der giver flest tilmeldinger.






