eBrev weblog
Serveropgradering - opdateret
Skrevet af David Mc Nally, mandag d. 17. september 2007
Postet i Opdateringer
I begyndelsen af juni skrev jeg i et blog-indlæg, at vi har indkøbt ny server til eBrev. Efter en veloverstået sommerferie samt en yderst travl august måned, har vi nu fundet tid til at flytte eBrev fra den eksisterende server til den nye. Læs mere om hvilke konsekvenser det har for dig som eBrev-kunde.
Flytning tirsdag d. 18. september kl. 20:00
Flytningen af eBrev kommer til at foregå tirsdag d. 18. september kl.
20:00. Vi lukker for adgangen til systemet kl. 19:30, og kl. 20 går vi
i gang med flytningen. Mens flytningen står på, vil eBrev-systemet ikke
være tilgængeligt.
Vi vil gøre vores bedste til at webformularer, eksterne arkiver samt profilsites ikke berøres af flytningen.
eBrev er online igen senest onsdag morgen kl. 8.
Hvad skal du gøre?
Udover at huske hvornår nedetiden ligger, behøver du ikke gøre noget. Vi sørger for overførsel af alle data, og vi har naturligvis fuld backup, hvis noget ikke går efter planen.
Har du spørgsmål...
... Så er du som altid yderst velkommen til at sende en e-mail til kundeservice.
eBrev Professionel-kunder kan ringe indenfor de sædvanlige åbningstider - se mere under menupunktet Hjælp.
Opdatering onsdag d. 19. september kl.10:00
Hermed en kort opdatering på flytningen: Arbejdet er nu vel overstået og alle systemer kører som de skal. Nedetiden på webformularer, profilsites og eksterne arkiver blev holdt på få minutter, og selve eBrev-systemet kom op igen i løbet af natten.
Systemet bør allerede nu føles hurtigere, og i løbet af de næste par dage laver vi yderligere optimeringer.
Støder du på noget, som ikke virker efter hensigten, så giv os endelig besked.







