Dette blog-indlæg tager udgangspunkt i "Forbrugerombudsmandens vejledning om §6 - herunder spam", en vejledning udformet for at gøre det let for virksomheder at overskue og forstå lovgivningen beskrevet i Markedsføringslovens §6, der omhandler uanmodet henvendelse til bestemte aftagere. 

Jeg sigter mod at lave en hurtig og overskuelig liste over i hvilke situationer det er lovligt at tilføje en given e-mail-adresse til et nyhedsbrevs modtagerliste. Det kan dog altid anbefales at læse Forbrugerombudsmandens oprindelige vejledning, samt, hvis du har interesse for det juridiske, at læse Markedsføringsloven, der som nævnt danner grundlag for vejledningen.

Ansvarsfraskrivelse: Denne liste skal ikke opfattes som et juridisk dokument, ej heller som en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden. Er du i tvivl om noget, så kontakt eBrevs kundeservice eller Forbrugerombudsmanden, som kan give de nævnte forhåndsbeskeder i forbindelse med en given problemstilling.

Introduktion

Den danske markedsføringslovgivning omhandlende elektronisk post bygger på afgivelse af samtykke. Har en person afgivet e-mail-adresse og samtykke til at modtage nyhedsbreve og tilbud fra dig, må du sende disse til personens e-mail-adresse. Et samtykke er en aktiv handling, f.eks. at indtaste sin e-mail-adresse i et tekstfelt i en webformular og trykke "Tilmeld".

Forbrugerombudsmanden anbefaler at gøre brug af dobbelt opt-in i forbindelse med håndtering af tilmeldinger til et nyhedsbrev. Dobbelt opt-in kræver to punkter i tilmeldingen, dels en afgivelse af e-mail-adressen, og dels en verificering af e-mail-adressen. Først når begge punkter er gennemført, betragtes samtykket som værende afgivet.
eBrev gør brug af dobbelt opt-in i eBrev Webformularer. Personen, der ønsker at tilmelde sig, indtaster først sin e-mail-adresse og trykker "Tilmeld". Dernæst sendes en e-mail til adressen. Denne e-mail indeholder et link, som personen skal klikke på for at bekræfte sit samtykke. Når dette er sket, er e-mail-adressen endeligt tilmeldt.

Et samtykke kan når som helst tilbagekaldes, og det skal være let og gratis for personen at gøre dette. I alle udsendte nyhedsbreve skal det fremgå hvordan modtageren framelder sig - gør du brug af eBrev, sker dette automatisk via certifikatet, der indsættes i bunden af alle e-mails sendt fra eBrev.

Og nu til hvad du må.

Må jeg...?

Må jeg bruge en e-mail-adresse fra en modtager, der har tilmeldt sig via en eBrev Webformular?

Ja, det må du. eBrevs webformularer bygger på dobbelt opt-in, som Forbrugerombudsmanden foreskriver, så tilmeldte på dine lister har afgivet korrekt og gyldigt samtykke, og du må derfor sende nyhedsbreve til dem, så længe du holder dig indenfor de emner, din modtager forventer du skriver om.

Må jeg bruge en e-mail-adresse fra en modtager, der har tilmeldt sig en formular jeg selv har udviklet, og som kommunikerer med eBrevs API?

Ja, det må du. eBrevs API giver dig mulighed for at vælge mellem dobbelt opt-in eller single opt-in - vælger du single opt-in, bør du selv, i dit system, verificere brugerens e-mail-adresse, for at overholde Forbrugerombudsmandens vejledning. Det er dog ikke et juridisk krav, men det er absolut at foretrække.

Må jeg bruge en e-mail-adresse fra en person, der har kontaktet mig via e-mail og bedt om at blive tilmeldt min liste?

Ja, det må du, hvis tilladelsen er explicit givet i personens e-mail til dig.

Må jeg bruge en e-mail-adresse fra en person, der har kontaktet mig med et spørgsmål til et produkt eller min butik?

Nej, det må du ikke. Først når personen har handlet hos dig, må du bruge e-mail-adressen, og da må du kun kontakte personen med tilbud indenfor den genre, som det tidligere køb ligger indenfor. Har personen købt sko hos dig, må du sende tilbud om andet fodtøj, men ikke om andet tøj. Har pesonen købt en bil, må du sende tilbud om andre biler, men ikke om tilbehør til biler o.l. Læs flere eksempler i Forbrugerombudsmandens vejledning, punkt 3.2.6.

Må jeg bruge en e-mail-adresse, som jeg har modtaget på en messe, hvor jeg samlede e-mail-adresser til mit nyhedsbrev?

Ja, det må du. Uanset om tilmeldingen er foretaget elektronisk eller på en blok på en messe, er samtykket gyldigt.

Må jeg bruge en e-mail-adresse, som jeg har modtaget på en messe, hvor jeg samlede e-mail-adresser i forbindelse med en konkurrence?

Nej, det må du ikke. Personen har givet samtykke til at deltage i konkurrencen, ikke til at modtage tilbud efterfølgende.

Må jeg bruge en e-mail-adresse, som jeg har fundet på en liste over deltagere på den messe, jeg selv skal deltage på?

Nej, det må du ikke. Du har ikke modtaget samtykke fra de enkelte personer/firmaer, og listen er derfor lukket land for dig.

Må jeg bruge en e-mail-adresse fra en liste, som jeg har købt?

Nej, det må du ikke. Et samtykke afgives til en specifik juridisk enhed, f.eks. et firma, og personerne bag de e-mail-adresser du køber har dermed ikke givet samtykke til dig, men til den oprindelige virksomhed.
Der er dog intet i vejen for at betale et callcenter for at opsamle e-mail-adresser for dig, hvis du vurderer, at det kan betale sig.

Må jeg bruge en e-mail-adresse, som en kunde opgav i forbindelse med et køb?

Muligvis. Lovgivningen giver mulighed for to typer samtykke afgivet i forbindelse med f.eks. et køb. Ved kundens opgivelse af e-mail-adressen kan du have en checkbox med teksten "Ja tak, jeg ønsker at modtage nyhedsbreve fra <butik>". Det er tilladt at lade denne checkbox være markeret på forhånd, men så må du kun sende tilbud, der ligger indenfor samme genre som den købte vare. Skal brugeren aktivt markere checkboxen for at tilmelde sig dit nyhedsbrev, må du sende alle typer markedsføring, da dette dermed fungerer som et normalt samtykke.
Har brugeren, i forbindelse med opgivelse af e-mail-adressen, ikke haft mulighed for at frabede sig at modtage nyhedsbreve og tilbud fra dig, må du ikke sende nogen!

Må jeg bruge de e-mail-adresser jeg gennem tiden har opsamlet i mit adressekartotek i Outlook?

Det afhænger af hvem du har opsamlet i adressekartoteket. Har du manuelt vedligeholdt en liste af modtagere i dit adressekartotek, som du har sendt ud til via Outlook, må du naturligvis gerne importere disse i dit nye nyhedsbrevssystem og sende til dem.
Har du derimod en masse gamle venner, dine forretningskontakter, e-mail-adresser på personer, der har stillet spørgsmål til dine produkter og lignende i dit adressekartotek, er sagen en anden. Med mindre du ved præcis hvem, der har givet samtykke til at modtage nyhedsbreve fra dig, må du ikke bruge dit adressekartotek som basis for dit nyhedsbrev.
Du risikerer ikke kun at blive uvenner med en masse mennesker, men eftersom de færreste formentlig har købt varer hos dig, må du ikke sende nyhedsbreve og tilbud til dem, uanset hvor gode de så må være.

Må jeg bruge de e-mail-adresser jeg gennem de sidste par år har opsamlet via en formular på mit website?

Som udgangspunkt, ja. Overvej dog hvordan du ville reagere, hvis du for to år siden tilmeldte dig et nyhedsbrev og først nu får en e-mail fra firmaet. Du ville formentlig ikke huske din tilmelding og med det samme mistænke firmaet for at spamme - sådan risikerer du også, at dine modtagere tænker.
Husk at skrive til modtagerne på din liste med jævne mellemrum, så de ikke glemmer dig.

Må jeg sende pressemeddelelser til de e-mail-adresser, de store mediehuse har opgivet på deres websites?

Ja, det må du. Forbrugerombudsmanden betragter pressemeddelelser til medier som en undtagelse fra §6, da det må forventes, at disse medier har interesse i at modtage pressemeddelelser og vurdere hvorvidt de skal bringes.
Husk dog, at din pressemeddelelse ikke må være forklædt reklame for dit produkt rettet mod mediehuset.

Offentlige institutioner, partier, private og organisationer

Den beskrevne lovgivning om udsendelse af elektronisk post omfatter kun erhvervsdrivende. Partier, offentlige institutioner, organisationer og private er ikke omfattet af Markedsføringslovens bestemmelser i §6, og de må derfor frit sende nyhedsbreve til e-mail-adresser de kan indsamle.
Det lyder utroligt, men det er sandt - Forbrugerombudsmanden behandler emnet i punkt 2.1 i vejledningen. Træerne vokser dog ikke ind i himlen - i forbindelse med sidste valg forsøgte et par partier sig med at sende e-mails til personer, de ikke havde modtaget samtykke fra. Reaktionen på disse e-mails var forventelig: Et ramaskrig af rang, en stribe krav om undskyldninger, trusler om bål og brand, og formentlig en del tabte stemmer.

Husk derfor, er du i tvivl, er det bedst at lade være. At overtræde Markedsføringsloven er slemt nok, men modtagernes straf kan sagtens være værre.

« Tilbage til forrige side